Muldvarpeskud

 

Muldvarpeskud

 

Bag det sjove navn gemmer sig en gammeldags dessert med et løjerligt udseende. Den består af hjemmelavet citronfromage over en lille høj af svesker, der dufter af cognac.

Tilberedning: 1 time + 4 timer i køleskab.

 

# Ingredienser

til 8-10 portioner:

• 350 g bløde svesker uden sten

• 1 dl cognac eller vand

• 12 blade husblas

• 4 dl piskefløde

• 4 æg

• 1½ dl sukker

• reven skal og saft fra 2 citroner

• 2-3 spsk reven mørk chokolade

 

Server den som dessert efter en let kød- eller fiskeret.

 

Muldvarpeskud

 

* Tilberedning

1 Læg sveskerne i en skål.

Hæld cognac eller vand over, dæk dem med folie og lad dem stå i 2 timer.

Rør i dem et par gange undervejs.

 

2 Læg husblassen i koldt vand, blad for blad, så de ikke klæber sammen.

 

3 Pisk 3 dl af fløden.

Del æggene og pisk æggeblommer og sukker til en luftig dej.

Pisk hviderne til hårdt skum.

 

4 Kram vandet ud af husblassen og smelt den over svag varme i en kasserolle.

 

5 Bland æggedejen med citronskal, citronsaft, husblas og den piskede fløde.

Vend æggehviderne i med store tag.

Stil fromagen i køleskab og lad den blive stiv, ca 3 timer.

 

6 Lad sveskerne dryppe af. Lav en høj af sveskerne midt på et rundt fad.

Dæk dem med citronfromagen.

 

7 Pisk resten af fløden og bred den over »muldvarpeskuddet«.

Lad det stå koldt i 1 time. Drys med reven chokolade lige inden serveringen.

 

TIPS

Det går hurtigst at rive chokoladen i en køkkenmaskine,

men du kan også skrabe den af i tynde flager med en skarp kniv.

 

Muldvarpeskud

Levende muldvarp

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙