Maries hjemmelavede is-tærte

 

Maries hjemmelavede is-tærte

 

Maries tærte har ikke samme facon som andre tærter, men er lavet i en aflang brødform. Den består af herlige mandelbunde i flere lag, lagt sammen med sæsonens bær samt is - succesen er hjemme!

Tilberedning: 50 min, heraf 20 min i ovnen + 4 timer i fryseren

 

# Ingredienser

8 portioner:

• 300 g marcipan

• 3 æg

• 1 spsk sukker

• 3 dl piskefløde

• 1 l friske eller frosne bær, f.eks. hindbær, jordbær eller blåbær

 

Pynt is-tærten med 2 dl flødeskum, der er sprøjtet på samt ½ l bær.

 

Maries hjemmelavede is-tærte

 

* Tilberedning

1 Riv marcipanen groft. Del æggene og pisk æggehviderne til hårdt skum.

Bland marcipan og æggehvide.

 

2 Tag en aflang brødform, 1½ l, og tegn 3 rektangler af formens bund på et stykke bagepapir.

Bred mandeldejen ud på papiret og bag bundene ved 150°C i ca 20 min.

Vend bundene over på en rist og træk papiret af.

 

3 Pisk æggeblommer og sukker luftigt.

Pisk også fløden og bland den i æggemassen sammen med bærrene.

 

4 Læg bunde og bærcreme lagvis i formen.

Begynd og slut med en mandelbund.

Dæk formen med staniol og stil den i fryseren i mindst 4 timer.

Vend tærten ud ca 20 min inden serveringen.

 

TIPS

Brug friske eller frosne bær efter sæson.

Tærten kan også pyntes med f.eks. kiwifrugter, halve ferskner og mandarinbåde.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙