Marengskrans med hindbærfløde

 

Marengskrans med hindbærfløde

 

Den sprøde marengs og den milde hindbærfløde giver både en fin farve og en opfriskende smag. Det er en dejlig dessert, som tiltaler både gamle og unge - alle ingredienserne er tidløse.

Tilberedning: 1 time + 6-12 timer i ovnen

 

# Ingredienser

8-10 portioner:

• smør eller margarine til formen

• mel til formen

• 5 æggehvider

• 3½ dl sukker

• 1 tsk bagepulver

• 1 dl piskefløde

• ½ dl ristede mandelflager

• blade af citronmelisse

 

Fyld:

• 2-3 dl piskefløde

• 50 g marcipan

• ½ l hindbær

 

Serveres evt med en skål friske hindbær til.

 

Marengskrans med hindbærfløde

 

* Tilberedning

1 Smør en springform, ca 25 cm i diameter, og drys den med mel.

Pisk æggehviderne til hårdt skum.

 

2 Bland sukker og bagepulver og vend det forsigtigt i æggehviderne med store tag, 

så luften ikke går ud af hviderne.

Hæld marengsdejen i formen og smør den op ad kanten, 

så der kommer et hul i midten, ca 10 cm i diameter.

 

3 Stil formen i ovnen ved 225°C og sluk den efter 5 min.

Lad marengskransen blive helt kold i ovnen, 6-12 timer.

Løsn kanten fra formen og læg kransen på et fad.

 

4 Pisk fløden til fyldet. Riv marcipanen og mos hindbærrene.

Bland flødeskum, marcipan og hindbær godt.

Pisk fløden til garneringen og kom den i en sprøjtepose med stor tud.

 

5 Fyld marengskransen med hindbærfløden og sprøjt tykt flødeskum på toppen af kransen.

Drys med mandler og dekorer med citronmelisse.

 

TIPS

Hvis du selv smutter, deler og rister mandlerne, er det hurtigt at riste dem på en tallerken uden folie i mikroovnen på fuld effekt.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 21/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙