Mager røræg med hytteret

 

Mager røræg med hytteret

 

Røræg er enkel mad, som du kan kombinere med, hvad du har hjemme i køkkenskabet. Hytteret er et eksempel, som desuden er mager, men mættende mad.

Tilberedning: 15 min. til 4 portioner:

 

# Ingredienser

4 æg

2 dl hytteret

½ tsk salt

evt. et par stænk tabasco

2-3 spsk smør eller margarine

1 lille pakke hel spinat

1 dåse hele tomater

4 skiver hvidt brød

1 bundt purløg

grønne oliven

 

Server rørægget til morgenmad, frokost, forret eller natmad.

 

Mager røræg med hytteret

 

* Tilberedning

Slå æggene ud i en skål og tilsæt hytteret, salt og evt tabasco.

Rør massen til den er godt blandet.

Smelt fedtstof i en teflonbelagt kasserolle over svag varme, fedtstoffet må ikke få farve.

Hæld æggemassen i kasserollen og rør i den med en træske.

Lad massen blive cremet.

Varm spinaten og dåsetomaterne hver for sig.

Rist brødet, læg det på tallerkener og fordel spinaten på brødskiverne.

Dæk med røræg og klip purløg ud over.

Læg et par varme tomater og oliven ved siden af.

 

TIPS

Vær forsigtig, så du ikke varmer rørægget for meget op, så bliver det lidt vandet.

Lav gerne 1 eller 2 portioner ad gangen, så bliver rørægget mere luftigt, end hvis du laver det hele på en gang.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 25/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙