En mager dessert nu og da er ikke at foragte - her anvender du som noget usædvanligt hverken fløde eller æg i moussen men i stedet en mager ost. Lige så dejligt men meget lettere.
Tilberedning: 15 min + tid til afkøling
# Ingredienser
til 4 portioner:
300 g ricottaost
1-2 spsk kirsebærlikør, gerne Maraschino
1 spsk mandellikør, gerne Amaretto
1-2 spsk honning
½ tsk vaniljesukker
3 dl friske kirsebær
1 dl reven, mørk chokolade
Server moussen i portionsskåle eller i en stor glasskål.

* Tilberedning
1 Kør ricottaosten i en køkkenmaskine eller med en elpisker til den er blevet luftig, 3-4 min.
Bland likør, honning og vaniljesukker i.
2 Del kirsebærrene og tag stenene ud. Vend forsigtigt kirsebærrene i osteblandingen.
3 Hæld det op i en skål og stil den i køleskabet, så moussen stivner.
Drys reven chokolade over lige inden serveringen.
TIPS
Ricotta er en mager, italiensk ost. Kan du ikke skaffe den, kan du i stedet anvende kvark.
Likøren kan udelades og erstattes med lidt appelsinjuice.
Opdateret: 21/08/2026