
En gang imellem får man lyst til rigtig at være god ved sig selv og sine gæster og
svælge i mange lækkerier på en gang. Her er en tallerken, der flyder over med
fristelser som laks, asparges og avocado. En god start
Tilberedningstid:
30 min
# Ingredienser
Til 4 portioner:
• flere slags
forskellige grønne salatblade
• ½ agurk
• ½ tsk salt
• 1 avocado
• 1 dåse
grønne asparges
• 4 skiver
røget laks, ca 200 g
• 4 dildkviste
• 4 citronbåde
Serveres med
smør og kuvertbrød eller ristet brød.

* Tilberedning
Skyl salaten
godt og tør den i et rent viskestykke. Læg salaten koldt.
Høvl agurken i
tynde skiver, drys med salt og lad den stå og trække i 10 min.
Del avocadoen
midt over, tag stenen ud og tag de to halvdele ud af skallerne med en spiseske.
Skær
halvdelene i to eller fire både.
Dryp evt et par
dråber citronsaft over.
Fordel
salatbladene på tallerkner.
Lad aspargesene
dryppe af og fordel dem på lakseskiverne.
Rul laksen
rundt om aspargesene og læg lakserullerne på to tallerkner.
Læg avocadobådene
på laksen, læg en top agurk ved siden af og garner med dildkviste og
citronbåde.
TIPS
Vil du have en
stærkere smag, kan du bytte agurken ud med syltet agurk i stave og servere
creme fraiche med cayennepeber i til.
Opdateret: 02/10/2026