Liptauer ost

 

Liptauer ost

 

At fremstille sin egen ost er noget helt specielt. Denne vel krydrede ost stammer fra Ungarn. Der bliver den lavet af fåremælk tilsat lidt komælk. I denne opskrift er der i stedet brugt kvark og creme fraiche. Liptauer er en krydret ost pålæg fra det slovakiske, østrigske og ungarske køkken.

Tilberedning: 30 min + ca 2 timer i køleskab. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

500 g kvark

100 g smør

½ dl creme fraiche

1 løg

3-4 tsk paprika

1 tsk kommen

½ tsk salt

½ dl fint hakket purløg eller persille

 

Server osten til kiks, knækbrød eller til et lækkert groft brød.

 

Liptauer ost

 

* Tilberedning

Rør smørret blødt og bland det med kvark og creme fraiche til en jævn masse.

 

Skræl løget og hak det meget fint.

Kom det i kvarkblandingen.

 

Tilsæt paprika, kommen, salt samt purløg eller persille og bland det rigtig godt.

Dæk osten til med plastfolie og lad den stå koldt i ca 2 timer.

Osten kan sagtens stå længere, da den modner og optager mere smag fra krydderierne.

 

TIPS

Osten kan holde sig i køleskabet i 4-5 dage.

Du kan også anvende osten som dip til chips eller til rå grønsager, fx gulerødder og agurk.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 22/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙