Lancashire hot-pot

Lancashire hot-pot

 

I England er Lancashire hot-pot så populær, at retten har fået sin egen klub. Medlemmerne samles en gang om året for at nyde den dejlige gryde, med lam, nyrer og kartofler, der er kogt møre i bouillon.

Tilberedning: 1½ time, heraf 1 time i ovnen. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

Til 4 portioner:

2 lammenyrer

300 g udskåret oksebøf

2 løg

2-3 spsk smør eller margarine

4 lammekoteletter

¾ kg kartofler

salt og peber

3-4 dl kødbouillon

 

Serveres med kogte gulerødder, rosenkål eller broccoli.

 

Lancashire hot-pot

 

* Tilberedning

Afpuds lammenyrer og oksekød og skær det i skiver.

Pil løgene, skær dem i skiver og brun dem i fedtstoffet i en stegepande.

Tag løgene op og brun lammekoteletter, nyrer og bøf.

 

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.

Læg kød, løg og kartofler lagvis i en ovnfast form eller gryde, det sidste lag skal være kartofler.

Drys salt og peber mellem lagene.

 

Hæld så meget bouillon over, at det når op til 2/3 af kødet og kartoflerne.

Dæk form eller gryde med stanniol eller låg og steg det ved 200°C i ca 1 time.

 

Tag låget af mod slutningen af stegetiden, så kartoflerne bliver brune på toppen.

Server fra gryden.

 

TIPS

Vil du være lidt ekstravagant, kan du følge den oprindelige opskrift og tilsætte østers mod slutningen af stegningen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 17/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙