Lammepostej med hele sennepsfrø

Lammepostej med hele sennepsfrø

 

En herlig lammepostej er det perfekte frokostmåltid til at stoppe i madkurven til skovturen. Lammefarsen er blandet med en mængde dejlige krydderier.

Tilberedning: 1 time 45 min, heraf 1 time i ovnen

 

# Ingredienser

6-8 portioner:

500 g lammekød

200 g røget flæsk

200 g lamme- eller kalvelever

1 kogt kartoffel

1 løg

3-4 fed hvidløg

1 spsk sherry

2 tsk engelsk sovs eller soya

3 tsk gule sennepsfrø

1¼ tsk salt

½ tsk hvid peber

3 tsk merian

2 spsk kartoffelmel

1 æg

 

Server postejen varm eller kold med champignonsalat.

 

Lammepostej med hele sennepsfrø

 

* Tilberedning

Hak lammekødet groft, eller bed forretningen gøre det.

Skær flæsk og lever i små terninger eller hak stykkerne.

Mos kartoflerne godt eller hak dem.

 

Pil løg og hvidløgsfed og hak dem fint.

Rør lammekød, flæsk, lever, kartoffel, løg og hvidløg sammen i en stor skål.

Smag til med sherry, engelsk sovs, sennepsfrø, salt, peber og merian.

 

Tilsæt kartoffelmel og æg og bland det godt.

Kom farsen i en form på mindst 1¼ l og dæk den med låg eller stanniol.

 

Bag postejen ved 200°C i ca 1 time.

Lad den derefter stå og køle i 15 min.

Si skyen og server.

 

TIPS

Server friske skivede champignon i en marinade af hvidløg, citron, olivenolie og krydderurter til.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙