Lammekølle med myntesovs

Lammekølle med myntesovs

 

En klassisk, engelsk søndagsmiddag er denne lammekølle serveret med myntesovs. Smagskombinationen med den syrlige mintsmag og det milde hvidløgsduftende kød er helt i top.

Tilberedning: 2½ time, heraf 2 timer i ovnen

 

# Ingredienser

8-10 portioner:

1 lammekølle ca 2-2½ kg

olie

3-4 fed hvidløg

1 tsk rosmarin

salt og peber

 

Myntesovs:

1 dl friske, fint hakkede mynteblade eller 2 spsk tørrede

½ dl vand

1½-2 spsk sukker

½ dl hvidvinseddike

 

Serveres med råstegte kartofler, haricots verts eller en grøn salat.

 

Lammekølle med myntesovs

 

* Tilberedning

Pensl lammekøllen med olie.

Skær nogle snit i den og fyld dem med hvidløg i skiver.

Gnid kødet med rosmarin, salt og peber og læg stegen i en bradepande.

 

Stik et stegetermometer i den tykkeste del af kødet, men ikke op ad benet.

Steges ved 175°C i ca 2 timer til termometret viser 70°C, hvis du vil have rosa kød, ellers 75°C.

 

Skyl den friske mynte og hak den fint.

Bland vand og sukker til sovsen i en gryde.

Varm til sukkeret er opløst.

Tag gryden fra varmen og tilsæt mynteblade og vineddike.

 

Lad gerne sovsen trække nogle timer.

Smag evt til med mere salt og peber.

Lad kødet hvile i 15 min, inden du skærer det for.

Serveres med myntesovsen til.

 

TIPS

Du kan med fordel lave en stor portion myntesovs og opbevare den i en glaskrukke i køleskabet.

Salvie er også en velegnet krydderurt til lammesteg.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 14/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙