Lammekødets milde smag passer fint sammen med krydderurter, som fx frisk basilikum. Til lam hører selvfølgelig også hvidløg, gerne rigtig mange fed.
Tilberedning: ca 2 timer, heraf 1¼ time i ovnen
# Ingredienser
til 4 portioner:
800 g kartofler
3 løg
2½ tsk salt
4 store fed hvidløg
2 dl kød- eller grønsagsbouillon
1 kg dobbelt lammeryg, eller lammebov
2-3 spsk frisk basilikum eller 1 spsk tørret
1 dl groft hakket persille
Serveres med kogte grønsager, fx blomkål og gulerødder, gelé og syltede agurker.

* Tilberedning
Skræl kartofler og løg.
Skær begge dele i skiver og læg dem lagvis i et smurt, ovnfast fad.
Drys med halvdelen af saltet.
Pil de 4 fed hvidløg. Hak dem groft og drys dem over kartoflerne.
Hæld bouillonen over.
Gnid kødet med resten af saltet og læg det oven på kartofler og løg.
Hak basilikummen fint og drys den over kødet.
Brun kødet ved 225°C i ca 15 min.
Skru ned til 175°C og steg kødet videre i ca 1 time.
Lad stegen hvile under stanniol i 15 min.
Læg kødet på et skærebræt og skær det løs fra benene.
Skær kødet i skiver.
Læg skiverne oven på kartoflerne og drys med hakket persille.
Server straks.
TIPS
Lammekød smager bedst, hvis det stadig er lidt rosa indeni.
Stik et stegetermometer ind i den tykkeste del af kødet.
Ved 70°C er kødet stadig rosa, og ved 75°C er det lidt mere gråt og gennemstegt.
Opdateret: 16/05/2026