Laksekoteletter er nemme at tilberede og serveret sammen med morkelsovs, som kan laves i forvejen, er det en lækker ret at byde på.
Tilberedning: 45 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
4 skiver laks, ca 2 cm tykke
1 tsk salt
1 dl hvedemel
2 spsk smør eller margarine
Morkelsovs:
1 dåse morkler i vand eller 300 g friske (se Tips)
2 spsk smør eller margarine
4 spsk hvedemel
2 dl vand
½ grønsagsbouillon-terning
2 dl piskefløde
½ tsk salt
hvid peber
½ tsk paprika
½ tsk timian
Serveringsforslag:
Kogte kartofler og smørdampet spinat.

* Tilberedning
1 Begynd med morkelsovsen. Den kan laves flere timer i forvejen.
2 Hvis du bruger morkler på dåse, hældes væden fra.
Skyl morklerne i koldt vand og lad dem dryppe af.
Friske morkler renses og skylles. Hak morklerne meget fint.
3 Smelt fedtstoffet i en gryde og lad det få lidt farve.
Tilsæt morklerne, rør lidt rundt og svits dem et øjeblik så det meste af væden fordamper.
4 Strø mel over, rør rundt og tilsæt vandet.
Lad det hele koge op under stadig omrøring.
Tilsæt derefter bouillonterning, fløde, salt, nymalet peber, paprika og timian.
Lad sovsen simre under låg i 5 min. Smag evt til med mere salt og timian.
5 Skrab lakseskiverne med en bordkniv så de løse skæl ryger af.
Strø salt over skiverne og lad dem ligge 5-10 min.
6 Vend lakseskiverne i mel. Ryst overflødigt mel af.
7 Kom fedtstoffet på en pande og lad det få lidt farve.
Kom lakseskiverne på panden og steg dem i 4-5 min på hver side.
Læg lakseskiverne på varme tallerkner og hæld sovsen over.
Mærk om lakseskiverne er færdigstegte ved at stikke en kniv i den tykkeste del af skiverne.
TIPS
Stenmorkler er ikke spiselige. Heller ikke efter afkogning.
De er stadig potentielt dødeligt giftige.
Læs om morkler på haveABC Morkel - Morchella
Opdateret: 18/05/2026