Laks er altid festlig mad, som dog ind imellem godt kan tære lidt på pengepungen. Laksegratin er en dejlig ret, som har den fordel, at den både er drøj og billig.
Tilberedning: 1½ time, heraf ca 55 min i ovnen.
# Ingredienser
til 4 portioner:
8-10 kartofler, ca 800 g
250 g ferskrøget laks uden skind og ben
3 æg
4 dl fløde
1 tsk salt
½ tsk hvid peber
½ dl fint hakket dild
Serveres med smørdampet hel spinat.
* Tilberedning
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.
Skær laksen i små skiver.
Læg kartoffel- og lakseskiver i et smurt il fast fad.
Begynd og slut med kartofler.
Pisk æg og fløde sammen til en jævn masse.
Tilsæt salt, nymalet hvid peber og dild.
Hæld æggemassen over kartoflerne.
Bag gratinen i ca 55 min ved 175°C til den har fået en fin gyldenbrun farve, og kartoflerne er blevet møre.
TIPS
Drys gerne lidt groft hakket dild over gratinen lige inden serveringen.
Du behøver ikke at købe den fineste ferskrøgede laks til denne ret.
En billigere kvalitet er også udmærket.
Opdateret: 17/05/2026