Kødgryder kan varieres i det uendelige og smages til alt efter egne ideer og lyster. Her er en lidt orientalsk inspireret variant, hvor karry og æble giver gryden karakter. Saftigt, krydret og godt!
Tilberedningstid: 1¼ time heraf 1 time til kogning. 4 portioner. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
500 g oksekød uden ben, fx inderlår, klump eller filet
1½ spsk smør eller margarine
10 små løg
½ spsk karry
1 dl kødbouillon
1 dl piskefløde
½ spsk soya
salt og peber
1 spsk hvedemel
1 dl vand
1 æble
1 lille dåse ananas i stykker ca 300 g
Serveringsforslag:
Løse ris, chutney, kokosmel eller ristede mandelflager.

* Tilberedning
Skær kødet i terninger og pil løgene.
Brun kødet i fedtstoffet i en stegegryde.
Tilsæt løgene og lad dem blive let brunede.
Drys med karry og bland det godt.
Spæd med bouillon og fløde.
Tilsæt soya og krydr med salt og peber.
Lad gryden simre under låg i ca 1 time, eller til kødet er mørt.
Rør melet ud i vandet og hæld jævningen i gryden.
Lad det koge nogle min. Skræl æblet og skær det i terninger.
Kom æble og ananas i gryden og smag til med krydderier.
TIPS
Det er udmærket at bruge frosne kødstykker til retten.
Lad kødet tø halvt, inden det brunes.
Opdateret: 07/09/2026