Kyllingepande med chili

 

Kyllingepande med chili 

 

Stegt kylling, som en mexicaner ville foretrække den, med stærk chili, ris og varm tomatsauce.

Det sætter pulsen i vejret!

Tilberedningstid: ca 1 time. til 4 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

1 kylling, ca 1,1 kg

1 løg

1-2 spsk smør eller margarine

1 tsk salt

½ tsk paprika

2 tsk hvedemel

2 dl creme fraiche

1 dåse grøn chili, 115 g

hakket purløg

 

Server med kogte kartofler, ris og varmede dåsetomater.

 

Kyllingepande med chili

 

* Tilberedning

Skyl kyllingen og del den i ca 10 stykker.

Skræl løget og hak det groft.

 

Smelt smørret i en stegepande og læg kyllingestykkerne i med skindsiden nedad.

Brun dem.

 

Vend stykkerne og kom løget i og krydr med salt og paprika.

Drys mel over og steg det hele under låg og over svag varme i ca 15 min.

 

Tilsæt creme fraiche og chili.

Lad saucen simre et par minutter.

Smag til og drys klippet purløg over.

 

TIPS

I stedet for grøn chili på dåse kan du købe frisk chili og hakke det fint.

Chili er meget stærke så start med lidt og smag dig frem.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 27/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙