Kyllingegryde Bombay

 

Kyllingegryde Bombay

 

Placer kyllingegryden midt på bordet og sæt skåle rundt om fyldt med pikant tilbehør som jordnødder, ananas, mandarinbåde og mango chutney - en eksotisk festret for både børn og voksne!

Tilberedningstid: 1¼ time. 4 portioner

 

# Ingredienser

1 stor kylling, ca 1,3 kg

2-3 løg

2 spsk olie

1 æble

1-2 spsk karry

1½ tsk salt eller bouillonpulver

4 fed hvidløg

½ dl kokos eller sesamfrø

1½ dl vand

1 dåse flåede tomater

 

Serveres med bananskiver, jordnødder, ananas, mandarinbåde, sød eller stærk mango chutney, soya og dampende nykogte ris.

 

Kyllingegryde Bombay

 

* Tilberedning

1 Lad kyllingen tø, hvis den er frossen, og fjern posen med indmad.

Skyl kyllingen i koldt vand og lad den dryppe af. Skyl også indmaden.

Del kyllingen i 10-12 stykker.

 

2 Pil løgene og hak dem groft.

Varm olien i en gryde, kom løgene i og lad dem simre lidt under låg over svag varme.

Skræl æblet, skær det i både og fjern kernehuset.

Skær æblet i terninger og kom dem i gryden.

 

3 Drys med karry og salt og rør rundt.

Pres eller hak hvidløgsfeddene fint og kom dem i.

Kør kokos eller sesamfrø i en blender, tilsæt vand og si "kokosfløden".

 

4 Kom kokosfløden og flåede tomater i løgblandingen sammen med kylling og indmad.

 

5 Lad det hele koge i ca 30 min. Smag evt til med salt, hvis det behøves.

Server retten direkte fra gryden.

 

TIPS

I stedet for at lave kokos- eller sesamfløde kan almindelig piskefløde bruges.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 29/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙