Kylling med rosmarin

 

Kylling med rosmarin

 

I denne dejlige opskrift er det de sprøde rosmarinnåle, der slår tonen an. Rosmarin betyder egentlig dug fra havet, og den giver en lige så fin og mild smag, som navnet antyder.

Tilberedningstid: 1 time, heraf 40 min i ovnen. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

1 kylling på ca 1,2 kg, frisk eller frossen

2 tsk salt

2 spsk olivenolie

ca 1 spsk rosmarin

citronbåde

 

Serveringsforslag:

Råstegte kartofler og spinat eller haricots verts.

 

Kylling med rosmarin

 

* Tilberedning

1 Tag posen med indmaden ud og skyl kyllingen.

Del kyllingen midt over og skær gumpen af. Fjern eventuelle fedtklumper.

 

2 Gnid begge halvdele med salt og læg dem i et ovnfast fad med skindsiden opad.

Dryp med olivenolie og drys med rigeligt rosmarin.

 

3 Steg kyllingen ved 175 °C i ca 45 min, eller til den har fået farve og er gennemstegt.

Del de halve kyllinger i mindre stykker og læg dem på et fad.

Pynt med citronbåde og servér med det samme.

 

TIPS

Hel spinat varmet i lidt creme fraiche smager dejligt til kyllingen.

Til 4 portioner tager du 250 g hel spinat og varmer det med 1½ dl creme fraiche.

Krydr med salt og paprika.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 28/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙