Kylling med persille

 

Kylling med persille

 

I gamle dage, inden der fandtes dybfrosne kyllinger, var kylling klassisk søndagsmad. Kyllingerne blev fyldt med persille og smør og blev stegt hele, så de blev herligt møre og saftige.

Tilberedningstid: Ca 1 time, heraf ca 40 min stegetid. Til 4 portioner.

 

# Ingredienser

1 stor kylling, ca 1 kg eller 2 små

salt og peber

1 bundt persille

4 spsk smør eller margarine

2 dl hønsebouillon

 

Sovs:

2 dl stegesky

2 dl piskefløde

2 spsk hvedemel

 

Serveres med kogte kartofler, agurkesalat og ribsgelé.

 

Kylling med persille

 

* Tilberedning

Gør kyllingen i stand, skyl den og tør den.

Gnid den ind- og udvendigt med salt, peber og citron.

 

Skyl persillen, hak den groft og bland den med 2 spsk fedtstof.

Fyld kyllingen med blandingen og bind den op.

 

Brun resten af fedtstoffet i en stegegryde.

Læg kyllingen i og brun den over det hele.

Kom lever, hjerte og kråse i gryden, når kyllingen er brunet.

 

Spæd med bouillon og lad kyllingen stege over svag varme med låg på, ca 45 min for en stor kylling og ca 35 min for små.

Kyllingen er færdig, når kødsaften er lys og klar.

 

Tag kyllingen op, si stegeskyen over i en kasserolle og spæd den med fløde.

Rør melet ud i lidt vand og jævn sovsen.

Lad sovsen simre i 4-5 min og smag til med salt og peber.

 

Skær den store kylling i portionsstykker eller del de små i halve.

Server sovsen ved siden af.

 

TIPS

Retten bliver bedst med små, friske kyllinger.

Du kan bruge creme fraiche i stedet for fløde.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 29/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙