Kylling Marengo

 

Kylling Marengo

 

Denne vin- og svampeduftende kyllingegryde fra det italienske køkken er altid god. Der kan let laves dobbeltportion, og den passer fint, når man skal have mange gæster, og det ikke må blive for dyrt.

Tilberedningstid: 1 time. til 4 portioner

 

# Ingredienser

1 stor kylling på ca 1½ kg

12 små løg

250 g friske champignon eller hele på dåse/glas

2-3 spsk smør eller margarine

2 spsk hvedemel

2 dl hvidvin

2 dl vand

1 hønsebouillonterning

3 tomater

2 fed hvidløg

½-1 tsk salt

sort peber

 

Serveres med kogte kartofler eller ris og grønne bønner eller broccoli.

 

Kylling Marengo

 

* Tilberedning

Tø kyllingen op, hvis den er frosset, og del den i mindre stykker.

 

Skræl løgene. Rens champignon og lad dem dryppe godt af.

 

Brun fedtstoffet og læg halvdelen af kyllingestykkerne i med skindsiden nedad.

Brun dem over det hele og kom dem over i en gryde.

 

Brun den anden halvdel af kyllingestykkerne.

 

Svits løg og champignon over stærk varme og lad det få lidt farve.

 

Drys melet over, rør godt rundt og tilsæt vin og vand samt bouillonterning.

Lad saucen koge op under omrøring, hæld den over kyllingestykkerne

og lad retten simre under låg i 15 min.

 

Skold tomaterne i kogende vand og træk skindet af og del dem i kvarte.

Kom dem i gryden.

 

Pres eller hak hvidløget fint og rør det i gryden.

Smag til med salt og peber.

 

TIPS

I den oprindelige opskrift indgik trøffel, kogte krebsehaler og et kogt

æg per person - en meget underlig sammensætning!

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 28/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙