Kulmule á la Provençale

Kulmule á la Provençale

 

Kulmule er en fisk, der tilhører torskefamilien. Den har fast, hvidt kød og anses for at være bedst om efteråret og vinteren. Her bliver den stegt og serveret med en lækker blanding af tomat og krydderurter.

Tilberedning: 45 min.


Kulmule á la Provençale 

# Ingredienser

til 4 portioner:

4 skiver kulmule

4 skalotteløg

1 dåse flåede tomater

2 spsk olivenolie

salt og sort peber

1 tsk timian

1 tsk rosmarin

1 tsk basilikum

1 tsk fennikel

½ dl hvidvin

mel

50 g smør eller margarine

2 spsk olie

 

Serveres med kogte kartofler.

 

Kulmule á la Provençale

 

* Tilberedning

Skyl fisken under rindende vand og tør den omhyggeligt.

 

Pil skalotteløgene og hak dem fint.

Hæld væden fra tomaterne og hak tomaterne groft.

 

Varm olivenolien i en lav kasserolle.

Tilsæt løg, tomater, salt, peber, krydderier og vin.

Lad det koge over stærk varme til al væsken er fordampet, og tomatblandingen er blevet tyk. Dæmp varmen og hold blandingen varm.

 

Drys fisken med salt og peber og vend den i mel.

Varm fedtstof og olie i en stegepande og steg fisken ca 4-5 min på hver side.

Læg fisken på et fad og hæld tomatblandingen over.

 

TIPS

I stedet for kulmule kan du bruge en anden fisk med fast kød, fx torsk.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 23/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙