
Torsk er en herlig fisk - mager, kraftig i smagen og hvid i kødet. Her får den spændende smag af nymalet kardemomme og en krydret sovs med friske champignoner.
Tilberedning: ca 45 min, heraf 20 min i ovnen
# Ingredienser
4 portioner:
600 g torskefileter
1 tsk salt
½-1 tsk stødt kardemomme
200 g friske champignon
1-2 spsk smør eller margarine
4 spsk hvedemel
2 dl vand
2 dl piskefløde
½ fiskebouillonterning
2-3 spsk portvin
salt og hvid peber
½ tsk paprika
1 dl reven ost
1 pk frosne ærter
Serveres med kartoffelmos eller et madbrød.

* Tilberedning
Smør et ovnfast fad.
Gnid torskefileterne med salt og læg dem i fadet.
Drys kardemomme over.
Rens champignonerne omhyggeligt for jord.
Skær dem i skiver og svits dem i fedtstoffet et par min.
Drys mel over og rør rundt.
Hæld vand og fløde i og varm det under forsigtig omrøring til sovsen småkoger.
Kom bouillonterning i og lad det simre under låg i 3-5 min.
Tilsæt portvin, salt, nymalet peber samt paprika. Smag til.
Du an forberede hertil.
Hæld sovsen over fisken og drys med osten.
Gratineres ved 250°C i 15-20 min.
Varm ærterne og hæld dem rundt i kanten af fadet eller server dem i en skål ved siden af.
TIPS
Du kan erstatte de friske champignoner med konserverede.
Hvorfor er man torskedum?
Jo, det kan nok tilskrives den etablerede brug af ordet “torsk” om en dum eller tåbelig person (synonymt med “fjols” eller “fæ”), som vi også kender som en “klaptorsk” og i ord som “torskedum”, “torskehoved” (om dum person).
Opdateret: 24/05/2026