Koreansk bøfsauté

 

Koreansk bøfsauté

  

Bøfsauté bliver bedst, hvis den tilberedes i en wok. Temperaturen bliver tilstrækkelig høj, og kødet, som er marineret i soya, olie, sesamfrø og løg, steges hurtigt og let.

Tilberedningstid: ½ time + 2-4 timer til marinering. til 4 portioner

 

# Ingredienser

500-600 g oksekød, filet eller inderlår

1 salatløg eller l lille porre

2 spsk sukker

½ dl soya

2 spsk olie

2 tsk sesamfrø

1 fed hvidløg

nymalet peber

½ grøn peberfrugt

½ gul peberfrugt

 

Serveres med en grøn salat med avocado, tomater og fint hakket løg.

Du kan også drøje på retten og servere løse ris eller pasta til.

 

Koreansk bøfsauté

 

* Tilberedning

1 Afpuds evt kødet og skær det i 5 cm lange, tynde strimler på tværs af kødtrådene.

 

2 Pil løget og skær det i tynde skiver. Bland sukker, soya,

olie, sesamfrø og løg i en skål. Pres hvidløget i og krydr med peber.

 

3 Læg kødet i marinaden.

Vend kødet et par gange, så alt kødet bliver dækket af marinaden.

Dæk skålen med folie og lad kødet stå i marinaden i 2-4 timer.

 

4 Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i tynde skiver.

 

5 Tag kødet op af marinaden og steg det hurtigt på en varm stegepande eller i en wok.

Pynt med ringe af peberfrugt og server med det samme.

 

TIPS

Det er lettere at skære kødet i tynde skiver, hvis du først lægger det i fryseren i 30 min.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 06/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙