
En ret med en mild og blød smag, som ligger let i maven. Opskriften kommer fra Tyrkiet, hvor valnøddetræerne vokser overalt, og hvor man derfor ofte anvender valnødder i madlavningen.
Tilberedning: ca 2 timer, heraf 1 time i køleskab. til 4 portioner:
# Ingredienser
1 kylling, ca 1,3 kg
7 dl vand
1 tsk salt
2½ dl valnøddekerner
½ dl fint hakket løg
3 skiver hvidt brød
½ tsk paprika
sort peber
1 spsk fint hakket grøn peberfrugt
1 spsk fint hakket rød peberfrugt
nogle persillestilke
Server kyllingen med lun flute og en grøn salat med frisk citrondressing.

* Tilberedning
Tag posen med indmaden ud.
Skyl kyllingen godt og tør den. Del en i 4 stykker.
Lad vand og salt koge.
Kom kyllingen i og lad den småkoge i ca 30 min.
Kontrollér om kødet er kogt, ved at stikke i et lår med en kødnål.
Tag kyllingen op og lad den køle.
Lad kogevandet koge ind, uden låg, til der er ca 2½-3 dl tilbage.
Kom valnødder, løg og brød i en blender eller køkkenmaskine.
Kør det i et par sekunder.
Tilsæt de 2-3 dl kogevand fra kyllingen, lidt ad gangen, og kør til blandingen
bliver til en jævn, tyk sauce.
Krydr med paprika og nymalet sort peber. Smag evt til med mere salt.
Fjern skind og ben fra kyllingen og skær kødet i mindre stykker.
Bland det meste af saucen med kyllingekødet.
Kom kyllingen op i en skål og bred resten af saucen over.
Lad det stå koldt i ca 1 time.
Lige inden serveringen pyntes retten med hakket peberfrugt samt persille.
TIPS
Kog evt kyllingen dagen før og lad den køle i vandet.
Du kan da også fjerne en del af fedtet fra den kolde bouillon.
Opdateret: 27/08/2026