Kogt oksetunge med peberrod

 

Kogt oksetunge med peberrod 

 

Kogt kød er ikke det, vi serverer mest af, men en gang imellem dukker det alligevel op på menuen. Det kan blive en dejlig overraskelse, da kogt kød har en mild smag, er mørt og uden mange kalorier.

Tilberedningstid: 3 timer, heraf 2½ times kogetid, til 8 portioner

 

# Ingredienser

1 saltet oksetunge, ca 1½ kg

1 gulerod

1 løg

2 laurbærblade

10 hvide peberkorn

persillekviste

4 spsk rødvin

2-3 spsk revet peberrod

2 dl groft hakket persille

 

Serveres med kartoffelmos, små grønne ærter samt kogte gulerødder.

 

Kogt oksetunge med peberrod

 

* Tilberedning

Skyl tungen og læg den i en gryde, der netop kan rumme den.

Hæld vand på og lad det koge op.

Skum omhyggeligt.

 

Skræl gulerod og løg og kom dem i gryden sammen med laurbærblade.

Knus peberkornene i en morter.

Kom peber og persille i gryden.

 

Kog tungen mør under låg, ca 2½ time.

Mærk efter med en lang tynd kødnål, den skal gå let gennem kødet.

Tag tungen op og læg den på et spækbræt. Gem bouillonen.

 

Lav et snit i skindet mens tungen endnu er varm og træk forsigtigt skindet af.

Lad tungen køle en anelse og skær den derefter i fine skiver.

Læg skiverne på et fad og hold dem varme til serveringen.

 

Si 5 dl af bouillonen og hæld den i en kasserolle.

Smag bouillonen til med vin, peberrod og hakket persille. Varm skyen.

Hæld nogle skefulde over kødet og server resten i en skål ved siden af.

 

TIPS

I stedet for oksetunge kan du anvende kalve- eller svinetunge.

Kogetiden bliver da kun 1½-2 timer.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 06/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙