Kogt lam i krydderurtesovs

Kogt lam i krydderurtesovs


Om efteråret er det sæson for friskt lammekød, og samtidig byder haven på friske krydderurter. En meget fin kombination af disse råvarer er at servere lammekødet kogt med en grøn sovs til.

Tilberedning: 1¼ time, heraf ca 45 min kogetid. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

4 portioner:

1¼ kg lammekød med ben, fx bov

2 tsk salt/l vand

4-6 hvide peberkorn

1 lille gulerod

1 porre eller 1 løg

evt dild- eller persillekviste

 

Sovs:

1 spsk smør eller margarine

2 spsk hvedemel

4 dl kogevand

1 spsk citronsaft

reven citronskal

2 spsk fint hakket, frisk dild, estragon eller kørvel

salt og peber

1 æggeblomme

1 dl fløde

 

Serveres med kartofler og dampede grønsager

 

Kogt lam i krydderurtesovs

 

* Tilberedning

Skyl kødet hurtigt under rindende vand og læg det i en gryde.

Hæld så meget vand på, at det dækker og tilsæt salt.

 

Lad det koge op og skum det omhyggeligt.

Skyl og rens grønsagerne og kom dem i gryden.

Lad det koge over svag varme til kødet er mørt, ca ¾-1 time.

 

Smelt fedtstoffet til sovsen i en kasserolle og spæd med kogevandet fra kødet.

Lad sovsen koge 3-5 min.

Tilsæt citronsaft og citronskal samt krydderurterne.

Smag til med salt og peber.

 

Bland æggeblomme og fløde.

Tag sovsen fra varmen og rør blandingen i.

Sovsen må ikke koge mere nu.

Skær kødet ud og server det med sovsen.

 

TIPS

De friske krydderurter kan byttes ud med 2 tsk tørrede krydderurter.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙