Det fine hvide kød får ekstra god smag af den milde karrysauce, dejlig blød af æggeblomme og fløde. Sammen med ris bliver det en klassisk søndagsmiddag for hele familien.
Tilberedning: 2¾ time, heraf ca 2 timer til kogning af hønen. til 4 portioner
# Ingredienser
1 høne, ca 1½ kg
1½ l vand
2 tsk salt
1 løg
1 stykke porre
1 gulerod
10 hvide peberkorn
2 laurbærblade
2 hele nelliker
Sauce:
1 spsk smør eller margarine
2 tsk karry
3 spsk hvedemel
5 dl suppe fra hønen
1 æggeblomme
½ dl fløde
Serveringsforslag:
Løse ris og kogte gulerødder i skiver.

* Tilberedning
Skyl hønen i koldt vand, del den midt over og læg den i en stor gryde.
Hæld vand og salt på og lad det og salt på og lad det koge op.
Skum det af og til.
Skræl løget og del det. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.
Læg løg, gulerødder og krydderier i gryden.
Kog hønen over svag varme i 1½-2 timer. Lad den køle i suppen.
Si derefter suppen og gem 5 dl til saucen.
Svits fedtstof og karry i nogle min i en tykbundet gryde.
Drys hvedemel over, rør rundt og tilsæt bouillon, lidt ad gangen.
Lad saucen koge op under omrøring og derefter simre under låg i ca 5 min.
Pisk æggeblomme og fløde sammen.
Tag kasserollen fra varmen og hæld jævningen i saucen.
Varm den forsigtigt, den må ikke koge.
Tag hønen op. Fjern skindet og del den i tilpas store stykker.
Læg hønsekødet i en skål og hæld saucen over.
TIPS
Kog eventuelt hønen dagen i forvejen og lad den køle i suppen.
Det giver en kraftigere smag.
Det gør også, at du let kan fjerne det stivnede fedt oven på suppen.
Opdateret: 26/08/2026