Kalvenyre Continental

Kalvenyre Continental

 

Mange steder er kalvenyre en meget værdsat delikatesse, ikke mindst til lidt lækkert efter teatret eller biografen. Her bydes på en eksklusiv variant med pocherede æg, brødcroutoner og madeirasovs.

Tilberedning: 30 min.

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

1 kalvenyre, ca 300 g

3 spsk hvedemel

salt og peber

1 l vand

2 spsk eddike

4 æg

3 spsk smør eller margarine

4 skiver hvidt formbrød

 

Madeirasovs:

2 spsk madeira

1½ dl kødbouillon

1 spsk tomatpuré

evt 2 spsk fint hakket trøffelerstatning

1 tsk Maizena

1 spsk smør eller margarine

 

Serveringsforslag:

Haricots verts eller en frisk grøn salat.

 

Kalvenyre Continental

 

* Tilberedning

Afpuds kalvenyren og skær den i skiver.

Bland melet med salt og peber og vend skiverne i blandingen.

 

Kog vand og eddike, slå æggene forsigtigt ud i en kop, et ad gangen, og læg dem forsigtigt i det kogende vand.

Pocher æggene til de er stivnet, tag dem op med en hulske og afpuds dem.

 

Brun halvdelen af fedtstoffet i en stegepande og steg brødskiverne sprøde og brune.

Hold dem varme i ovnen.

Steg nyreskiverne i resten af fedtstoffet, 1-2 min på hver side, hold dem varme.

 

Hæld madeira, bouillon og tomatpuré i stegepanden og lad det koge sammen nogle min. Rør Maizena ud i lidt vand og jævn sovsen.

Tilsæt fedtstof og evt. trøffelerstatning.

 

Læg brødskiverne på varme tallerkner og anret nyreskiverne oven på.

Læg derefter æg på og dæk med madeirasovsen.

 

TIPS

Det er vigtigt, at du anvender friske æg til pocheringen.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙