
En fyrstelig dessert, der henter sin inspiration fra de gamle zarers hof. Store, røde jordbær, fyldes med smagen fra appelsin og likør og dækkes med flødeskum - det er uimodståeligt.
Tilberedning: Ca 30 min + 1-2 timers trækketid til jordbærrene
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 500 g friske jordbær
• 2 appelsiner
• ½-1 dl curacao
• 2-3 dl piskefløde
• 1 spsk flormelis
• 1 tsk vaniljesukker
Server småkager eller vafler til denne dejlige dessert.

* Tilberedning
1 Skyl og pil jordbærrene. Skyl appelsinerne omhyggeligt og tør dem.
Riv skallen på den ene og pres dem begge.
2 Læg jordbærrene i en skål. Hæld likør, appelsinsaft og reven appelsinskal over.
Lad jordbærrene stå og trække koldt i 1-2 timer.
3 Pisk fløden let og rør flormelis og vaniljesukker i.
Server flødeskummet til eller kom det over jordbærrene lige før serveringen.
TIPS
I stedet for friske bær kan du godt bruge frosne, du skal blot lade dem tø i appelsin- og likørlagen.
Opdateret: 20/08/2026