Jambalaya

 

Jambalaya

 

Jambalaya stammer oprindelig fra New Orleans, hvor blandingen af spansk, indiansk, fransk og afrikansk madkultur har skabt det, der kaldes kreolsk kogekunst.

Tilberedningstid: 45 min., heraf 20 min til kogning. til 4 portioner

 

# Ingredienser

2 løg

2 fed hvidløg

1 grøn peberfrugt

4 tomater

2 spsk majsolie

2 dl langkornede ris

4 dl hønsebouillon

200 g røget skinke

evt. 100 g krydret spegepølse

1 tsk salt

1 knsp peber

1 tsk timian

1 tsk basilikum

200 g pillede rejer

 

Serveringsforslag:

For dem der kan lide stærk mad, passer tabasco, chutney og chilisauce godt til jambalaya.

 

Jambalaya

 

* Tilberedning

Skræl og hak løgene og skræl hvidløgsfeddene.

Skær peberfrugten i strimler og hak tomaterne.

 

Svits løg og peberfrugt nogle minutter i majsolien uden at det tager farve.

Pres hvidløg ned i og tilsæt tomater og ris.

Lad det svitse med et øjeblik under omrøring.

Spæd evt. med lidt bouillon.

 

Skær skinken og pølsen i bidder, læg dem i gryden og spæd med resten af bouillonen.

 

Krydr med salt, peber, timian og basilikum.

Kog op og lad det simre under låg 20 min.

Tilsæt til sidst rejerne og server straks.

Gem evt. lidt rejer og skinke til pynt.

 

TIPS

Upolerede ris eller vilde ris kan anvendes i stedet for de langkornede ris.

 

Kreolsk køkken er et blandingskøkken udviklet i staten Louisiana, særligt i New Orleans, med indflydelse især fra Frankrig, men med elementer af afrikansk, indiansk og vestindisk kogekunst.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 31/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙