Også for ikke-vegetarer, er disse råkostbøffer en dejlig afveksling i kosten. Giv et sydlandsk touche - hvidløg og oregano - til de danske rodfrugter som selleri og gulerod og nyd den dejlige smag og aroma.
Tilberedning: 40 min. Til 4 portioner
# Ingredienser
⅓ selleri, ca 300 g
2 store gulerødder
2 løg
3 æg
1½ tsk salt
1 tsk oregano
1-2 fed hvidløg
2-3 spsk smør eller margarine
Serveres med en grøn salat og brød samt evt ristet skinke eller bacon for et kraftigere måltid.
* Tilberedning
1 Skyl og skræl selleri og gulerødder. Pil løgene.
Riv selleri, gulerødder og løg og bland det hele i en skål.
2 Pisk æggene sammen og rør dem i skålen.
Smag til med salt og oregano og pres også hvidløget i.
3. Brun en del af fedtstoffet i en stegepande.
Læg klatter af "farsen" på panden og steg bøfferne pænt gyldne på· begge sider.
Læg dem på et varmt serveringsfad efterhånden og server.
TIPS
Du kan også blande revne pastinakker og kartofler i bøfferne til en afveksling.
Opdateret: 22/08/2026