Isbombe Monterosso

 

Isbombe Monterosso

 

Denne dessert vækker altid jubel - en isbombe med tre slags smag i en spraglet farvesymfoni, der overraskende strømmer ud fra en høj på en kagebund.

Tilberedning: 1 time + 4 timer i fryseren

 

# Ingredienser

til 8-10 portioner:

• 6 æggeblommer

• 1 dl sukker

• 5 dl piskefløde

• 4 æggehvider

• 1 pk frosne jordbær eller ½ l friske

• 5 kiwifrugter

• 1 dåse ananasmos, ca 300 g

• 1 kagebund

• 3 spsk frugtsaft eller likør

 

Server isbomben pyntet med flødeskum samt kiwi og jordbær skåret i skiver.

 

Isbombe Monterosso

 

* Tilberedning

1 Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Pisk fløden og bland den i æggedejen.

Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.

 

2 Mos jordbærrene. Skræl kiwifrugterne og mos frugtkødet.

Lad ananassen dryppe af.

 

3 Smag 1/3 af cremen til med jordbær, 1/3 med kiwi og 1/3 med ananas.

Hæld cremen i hver sin skål og lad dem stå i fryseren til isen er halvfrossen, ca 1½ time.

 

4 Fugt kagebunden med frugtsaft eller likør og skær den i portionsstykker/trekanter.

Læg stykkerne med spidserne nedad i en skål med rund bund, 2-2½ l.

Tryk dem lidt til, så de sidder fast på skålens sider.

 

5 Bred jordbærisen i et lag ud over kagestykkerne og stil skålen i fryseren til isen føles fast.

 

6 Tag skålen ud.

Rør ananas-isen lidt blød og bred den over jordbærisen. Stil skålen tilbage i fryseren.

 

7 Tag skålen ud når ananas-isen føles fast.

Rør kiwiisen blød og fyld hullet i midten med den. Frys det hele i ca ½ time.

Løsn kanten med en kniv og vend isbomben ud på et serveringsfad.

 

TIPS

De forskellige islag kan tilsættes anden smag som f.eks. chokolade, banan, kaffe eller hindbær.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙