Hytteost med marinerede bær

 

Hytteost med marinerede bær

 

Med hytteost som basis i madlavningen kan du fremtrylle både dejlige og sunde retter. Her blandes den med vitaminer fra både appelsiner og jordbær. Anrettet flot - fuldender det tallerkenen

Tilberedning: 30 min.

 

# Ingredienser

4 portioner:

• 300-400 g hytteost

• 2 appelsiner

• 1-2 spsk flormelis

• ½ l jordbær

• evt 2 spsk Cointreau likør

• citronmelisse

• evt ristede pistaciemandler

 

Serveres som dessert gerne med vafler eller en lille småkage til.

 

Hytteost med marinerede bær

 

* Tilberedning

1 Pres hytteosten gennem en si.

Riv skallen på den ene appelsin og pres saften ud af dem begge.

Bland hytteost med flormelis og appelsinskal.

 

2 Tryk hytteostblandingen hårdt ned i en skål.

Anret 4 toppe hytteost på hver sin tallerken.

 

3 Rens jordbærrene og del dem i både.

Bland bådene med saften fra appelsinerne, tilsæt Cointreau og lad det stå i 10-15 min.

 

4 Fordel jordbærrene rundt om hytteosttoppene og læg nogle blade citronmelisse på toppen.

Garner med lidt ristede pistacienødder og server.

 

TIPS

Du kan bytte jordbærrene ud med andre bær efter sæson, f.eks. hindbær, blåbær eller brombær.

I stedet for hytteost kan du anvende en flødeost, f.eks. Philadelphia, evt blandet med lidt creme fraiche.

 

Hytteost med marinerede bær

Cointreau er en triple sec-likør med appelsinsmag, der produceres i Saint-Barthélemy-d'Anjou, Frankrig. Likøren på 40 % drikkes ofte som aperitif eller digestif og desuden i populære drinks som margarita og cosmopolitan. I 1849 åbnede brødrene Edouard-Jean og Adolphe Cointreau et destilleri Angers.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 21/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙