Hvidvinskogte muslinger

Hvidvinskogte muslinger

 

"Moules à la marinière", eller muslinger på sømandsfacon, er en klassisk ret fra det madelskende Frankrig. Friske muslinger koger i vin, løg og hvidløg, hvilket giver en vidunderlig smag og en liflig duft.

Tilberedning: ca 30 min. Frysning: Rens muslingerne og frys dem ned i væden

 

# Ingredienser

Til 4 portioner:

40-50 friske blåmuslinger

1 løg

½ spsk smør eller margarine

2 dl tør hvidvin

1 dl vand

2 spsk fint hakket persille

1 fed hvidløg

½ tsk hvid peber

1 tsk urtesalt

 

Serveres med et hvidt brød, der dyppes i den lækre muslingevæde.

 

Hvidvinskogte muslinger

 

* Tilberedning

Skyl og børst muslingerne.

Kontrollér om de er friske ved at banke på skallen.

De, der forbliver lukkede, er friske, dem der åbner sig er dårlige og kan ikke spises.

Pil løget og hak det. Lad det svitse i fedtstof uden at blive brunt.

 

Hæld vinen over løget og lad det koge op.

Tilsæt persille, presset hvidløg og krydderier.

Kom muslingerne i og lad dem koge til de åbner sig.

Server med det samme. Kasser dem, der ikke har åbnet sig.

 

TIPS

Du kan variere retten ved at tilsætte 1 dl piskefløde blandet med 1 spsk hvedemel til væden.

Lad væden koge i 3-5 min til den får en jævn konsistens.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙