Helstegt spareribs

 

Helstegt spareribs

 

Et helstegt, rygende varmt spareribs, der lige kommer ud af ovnen, spreder lokkende dufte i hele huset. Serveret i skyen med kartofler i en eller anden form samt en salat, er det altid et sikkert kort.

Tilberedningstid: 1¾ time, heraf 1½ time i ovnen. til 4 portioner

 

# Ingredienser

1½ kg spareribs / revelsben

1 tsk salt

½ tsk sort peber

½ tsk ingefær

1 tsk rosmarin

3 spsk soya

2-3 dl kogende vand

 

Serveringsforslag:

Bagte kartofler eller ovnstegte kartoffelbåde, en salat og evt mango chutney.

 

Helstegt spareribs

 

* Tilberedning

Gnid kødet på begge sider med salt, peber, ingefær og rosmarin.

Pensl med soya så kødet både får en fin farve og smag.

 

Læg kødet i et ovnfast fad med benene nedad.

Steg det ved 175°C i ca 1½ time.

 

Tag kødet op af fadet og pisk skyen sammen med kogende vand.

Smag til med salt og peber.

 

Skær kødet i tilpas store stykker og

servér det sammen med skyen og en skål salat.

 

TIPS

Vil du have en rigtig stærk smag på kødet, kan du gnide det med

¼-½ tsk chilipeber inden stegningen.

Forskellen på spareribs og revelsben er primært formen og måden, de skæres ud på, da det grundlæggende er det samme stykke kød fra grisens bryst/siden.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 31/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙