Hed kærlighed

 

Hed kærlighed

 

"Heisse liebe" er en helt fantastisk tysk isdessert. Som i Tyskland varmer du her hindbær i likør og hælder dem over kold vaniljeis - på denne måde får du desserten til at "elske hedt".

Tilberedning: 20 min.

 

# Ingredienser

4 portioner:

• 250 g hindbær, friske eller frosne

• 1½-2 dl hindbær likør

• 6-8 dl vaniljeis

• 1 dl små mandelsmåkager

• ½-1 dl piskefløde

• 2 spsk reven, god mørk chokolade

 

Serveres som en festlig afslutning på en god middag.

Stil gerne en skål frem med lidt ekstra reven chokolade

 

Hed kærlighed

 

* Tilberedning

1 Bland hindbær og hindbærlikør, gerne i god tid, så bærrene kan nå at

trække likørsmagen til sig.

Varm det over svag varme under låg og lad blandingen blive varm uden at koge.

 

2 Læg vaniljeis og mandelsmåkager lagvis i coupéglas eller portionsskåle.

Hæld de varme hindbær og likør over.

 

3 Pisk fløden let. Top glassene med flødeskum og reven chokolade.

Server med det samme.

 

TIPS

synes du ikke om alkohol i maden, kan du varme hindbærrene i lidt vand

med sukker eller i hindbærsaft.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙