Grøn salat med kartofler

Grøn salat med kartofler

 
Denne salat er velegnet som eneste tilbehør til de fleste stegte retter af kød, fisk og fjerkræ.
Tid: 25 min. I alt 40 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
½ kg kogte, kolde, små pillekartofler
1 pose dybfrosne majs med peberfrugt, ca. 250 g
3 tomater
1 grøn peberfrugt
1 salathoved evt. escarole eller iceberg
MARINADE:
5-6 spsk olie
ca. 2 spsk citronsaft
salt, friskkværnet peber
evt. ½-1 fed knust hvidløg.

 
* Tilberedning
Skær kartoflerne i skiver. Kog majs 5 minutter.
Hæld dem til afdrypning i en sigte.
Skær tomaterne i både. Skær peberfrugten i strimler.
Pisk marinaden sammen og smag den til.
Læg alle grønsagerne i en salatskål. Hæld marinaden over.
Bland det godt og lad det trække 10-15 min.
Skyl salathovedet. Slyng det fri for vand. Skær det i mindre stykker.
Læg det, hvis det er muligt, i en plastpose i køleskabet 10 min.

 
SERVERING:
Bland den grønne salat i salaten i serveringsøjeblikket.
Bland salaten godt og server.

 
VARIATION AF SALATEN:

 
GARTNERENS KARTOFFELSALAT:
# Ingredienser
½ kg kartofler
3 tomater
1 porre
1 bundt hakket persille
ca. ½ icebergsalat eller anden grøn salat.
Marinade:
5-6 spsk olie
1½-2 spsk vineddike
2 tsk koncentreret tomatpuré
salt, friskkværnet peber.

 
* Tilberedning
Skær kartofler i skiver. Tomater i både, porre i meget tynde skiver.
Hak persillen. Pisk marinaden sammen. Bland den med grønsagerne.
Gør salaten i stand. Snit den i mindre stykker.
Bland den i salaten i serveringsøjeblikket.

 
TIPS:
Escarole er en salattype med let krøllede blade, men løs i hovedet som hovedsalat.
Gøres i stand som anden salat. Snittes ikke for fint.
Har en meget svag og pikant let bittersmag.
Fås af og til, men er ikke så udbredt som de andre salattyper.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/11/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙