Græsk torskefilet

Græsk torskefilet

 

På tavernaerne i det græske øhav serveres de lækreste fiskeretter. Hemmeligheden bag de delikate anretninger er de helt friske råvarer, de få og gode ingredienser og krydderier.

Tilberedning: 50 min, heraf 20 min i ovnen

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

500 g torskefilet

½ dl olivenolie

½ dl hvidvin

1 dl hakket persille

3 spsk citronsaft

1-2 fed hvidløg

½ tsk salt

peber

3-4 tomater

1 dl smuldret hvidt brød

 

Serveringsforslag:

Løse ris eller kartofler samt en frisk grøn salat.

 

Græsk torskefilet

 

* Tilberedning

1 Pensl et ovnfast fad med lidt af olien og læg fiskefileterne i.

Dryp også lidt olie over fisken.

 

2 Bland resten af olien med hvidvinen.

Tilsæt persille og citronsaft.

Pres hvidløgsfeddet i og krydr med salt og peber.

Bland det godt.

 

3 Skyl tomaterne, skær dem i terninger og fordel dem over fisken.

Hæld derefter vin- og olieblandingen over.

 

4 Fordel det smuldrede brød over fisken.

Gratiner retten ved 175°C i ca 20 min, eller til fisken er gennemstegt og har fået lidt farve.

 

TIPS

I stedet for torsk kan du fx bruge fileter af gedde, hellefisk eller rødspætte.

Bruger du frossen fisk, skal retten stå i ovnen i ca 40 min, så fisken når at tø og blive gennemstegt.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 23/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙