Mange har, ved at besøge kinesiske restauranter, lært at sætte pris på smagen af den søde og syrlige ananas sammen med stegt kød. Prøv den fine kombination i din egen gryde.
Tilberedningstid: Ca. 45 min. 4 portioner
# Ingredienser
500 g svinekød uden ben f.eks. kogeflæsk eller skinkekød
3 porrer
1 spsk smør eller margarine
1½-2 tsk karry
1 spsk hvedemel
3 dl bouillon
1 dl piskefløde
4 skiver ananas
2 spsk fint hakket persille
Server gryden med løse ris, fine ærter eller grønne bønner samt
en grøn salat med vinaigredressing.

* Tilberedning
1 Puds kødet og skær det i strimler.
Skyl og rens porrerne og skær dem i tynde skiver.
Brun kød og porre i fedtstof.
2 Drys med karry og mel og bland det godt.
Spæd med bouillon og lad det hele simre under låg over svag varme i ca 20 min,
eller til kødet er mørt.
3 Tilsæt fløden og lad det hele simre i yderligere et par min.
Skær ananassen i stykker og læg dem i gryden.
Drys med persille og server.
TIPS
Retten kan tilberedes i god tid inden serveringen, men ananassen
bør først tilsættes i sidste øjeblik, ellers bliver den blød.
Gryden kan også fryses, men i så fald uden ananas.
Opdateret: 02/09/2026