
Brystet er en del af lammet, der er perfekt til grill. Grillet over gløder eller i ovnen bliver kødet mørt og saftigt og herligt at gnave i. Dyp stykkerne i en stærk barbecuesovs og nyd dem.
Tilberedning: 30 min + 2 timer til marinering
# Ingredienser
Til 4 portioner:
1½ kg lammebryst
Marinade:
½ dl olie
½ dl soya
½ dl vineddike
½ tsk sort peber
1 fed hvidløg
Barbecuesovs:
2 spsk olie
1 spsk fint hakket løg
2 fed hvidløg
1 peberfrugt
1 dåse flåede tomater
1 spsk brun farin
2 tsk sennepspulver
1 spsk vineddike
lidt Tabasco
salt og peber
Serveres med bagte kartofler, grøn salat, chutney og små løg.

* Tilberedning
1 Bland ingredienserne til marinaden og pres hvidløget i.
Læg lammebrystet i en plastpose, hæld marinaden over og luk posen godt til.
Ryst posen så marinaden fordeles. Mariner kødet i 2 timer i køleskabet.
2 Tør kødet af og grill det 10 min på hver side.
Pensl med marinaden et par gange under grillningen.
Kødet er færdigt, når det løsner sig fra benene.
3 Brun fedtstoffet i en stegepande.
Kom løgene i og pres hvidløget i.
Rens og hak peberfrugten og kom den i sammen med de øvrige ingredienser til sovsen. Tilsæt også lidt af marinaden.
4 Lad sovsen simre på grillristen eller lav den på komfuret.
Skær ryggen langs med benene og server sovsen ved siden af, til at dyppe kødet i.
TIPS
Du får en dejlig dessert, hvis du lægger bananer med skræl eller æbler uden kernehus på grillen, når der er 8-10 min tilbage af kødets grilltid.
Opdateret: 16/05/2026