
At grille kalvekød er ikke så almindeligt, men festligt og dejligt, og marinaden er helt anderledes, tilberedt af limesaft og honning.
Dertil serverer du gratinerede hvidløgsbrød - friskt og helt skønt.
Tilberedning: 1 time + 2 timer til marinering
# Ingredienser
4 portioner:
4 skiver kalveinderlår, ca 500 g
2 spsk olie
2 spsk limesaft
2 tsk honning
4-8 små zucchini, ca 750 g
¾ tsk salt
sort peber
Hvidløgsbrød:
250 g baguette
100-150 g smør eller margarine
75-1 00 g ymer
3-4 fed hvidløg
2 spsk fint hakket persille
Serveres med en enkel tomatsalat til.

* Tilberedning
Læg kødet på et fad.
Rør olie, limesaft og honning sammen og hæld det over kødskiverne.
Vend dem og lad dem marinere i stuetemperatur i ½-2 timer.
Del zucchinierne i halve på langs.
Skær baguetten i 12-16 tykke skiver, lad skiverne hænge sammen i bunden.
Rør fedtstof og ymer sammen og pres hvidløg i.
Tilsæt persille og rør godt rundt.
Fordel blandingen mellem brødskiverne og læg brødet på et ovnfast fad.
Bag brødet ved 200°C i ca 8 min, så det bliver sprødt og fyldet smelter.
Grill kødskiver og zucchini på en grillrist i 4-5 min.
Pensl et par gange med marinaden.
Kom salt og peber på kødet.
Server schnitzlerne med zucchini og varmt hvidløgsbrød.
TIPS
I stedet for at grille schnitzlerne kan du stege dem.
Zucchinien dampes da hel eller i lange stykker.
Opdateret: 14/05/2026