Hvis du har grillen i gang, kan du også lave desserten på den. Træk frugtstykker og marshmallows på grillspid. En dessert for både børn og voksne med hang til søde sager.
Tilberedning: 45 min.
# Ingredienser
4 portioner:
• 2-3 æbler
• 1 dåse ananas i stykker eller skiver, ca 400 g
• 1 dåse ferskner, ca 400 g
• 1-2 bananer
• 16 marshmallows / skumfiduser
Chokoladesovs:
• 1 dl kakao
• 1½ dl vand
• 1½ dl sukker
• 1-2 spsk smør eller margarine
Serveringsforslag:
Stil også en skål med let pisket flødeskum frem til spiddene.

* Tilberedning
1 Skyl æblerne, hæld væden fra ananas og ferskner og skræl bananerne.
2 Skær al frugten i ret store stykker og træk stykkerne på grillspid skiftevis med marshmallows.
3 Kog kakao, vand, sukker og fedtstof op under piskning.
Hæld sovsen op i en stor skål eller fire mindre skåle.
4 Grill frugtspiddene et par min over svage gløder, så frugten
bliver varm og marshmallow stykkerne får lidt farve.
Server spiddene med chokoladesovsen til, varm eller kold.
TIPS
Frisk ananas er også udmærket at grille, enten i stykker på spid eller i skiver,
som du lægger direkte oven på grillristen.
Opdateret: 20/08/2026