Gravet laks

Gravet laks 

Laks er uden sammenligning den mest populære fisk til festlige lejligheder. Den kan tilberedes på en mængde forskellige måder, men en af de enkleste er af grave den.

Tilberedning: 2 døgn

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

800 g fersk laks, helst midterstykket

½ spsk hele hvide peberkorn

3 spsk salt

3 spsk sukker

1 bundt dild

 

Serveringsforslag:

Frisk dild, citronbåde, gravlakssovs, kogte eller stuvede kartofler.

 

Gravet laks

 

* Tilberedning

Rens laksen og skær benene fra. Skyl den hurtigt og tør den.

Knus peberkornene og bland dem med salt og sukker.

 

Strø halvdelen af blandingen over den ene halvdel af laksen og læg et tykt lag hakket dild på.

Kom resten af krydderiblandingen på den anden halvdel.

Læg denne halvdel oven på den første sådan så den tykke del ligger oven på den tynde del.

 

Læg laksen i en tyk plastpose og luk den godt til.

Vend plastposen når halvdelen af tiden er gået.

Laksen er færdiggravet efter to døgn.

 

Skrab krydderierne af og skær den færdiggravede laks i tynde skiver langs med siden, eller lige over i et par centimeter tykke skiver.

 

Gravet laks

 

TIPS

Man kan også anvende frossen laks. Lad den tø halvt op inden den gøres i stand.

Det er lettere at fjerne benene, hvis man bruger en tang.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 17/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙