Når du vil byde gæster på en letlavet og luksuøs ret, er disse gratinerede muslinger i cremet ostesovs et udmærket valg.
Tilberedning: 30 min, heraf 10 min i ovnen
# Ingredienser
til 4 portioner:
1 dåse muslinger i vand, 425 g eller
1 kg kogte, friske muslinger med skal (se TIPS)
Gratinsovs:
1 spsk smør eller margarine
2 spsk mel
1½ dl mælk
1½ dl muslingevæde
1-2 æggeblommer
1 dl reven ost
salt, peber
lidt reven muskatnød
citronsaft
Til gratinering:
2-3 spsk reven ost

* Tilberedning
1 Lad muslingerne dryppe af og læg dem i et smurt ovnfast fad.
2 Smelt fedtstoffet i en tykbundet kasserolle, rør melet i og spæd med mælk og muslingevæde under omrøring.
Kog sovsen 3-4 min under omrøring.
3 Tag kasserollen fra varmen og rør osten i.
4 Rør æggeblommerne i sovsen og pres lidt citronsaft i.
Lad sovsen simre lidt, den må ikke koge, så skiller den.
5 Smag til med salt, peber og muskat.
6 Hæld sovsen over muslingerne og drys reven ost over.
Gratiner ved 250°C i ca 10 minutter til overfladen har fået en gylden farve.
TIPS
Vask og skrab de friske muslinger.
Kog dem i 5-8 min eller til skallen åbner sig.
Kasser dem, der ikke åbner sig.
Opdateret: 19/05/2026