Gratin af sæsonens frugt

 

Gratin af sæsonens frugt

 

Vælg blandt sæsonens frugt og bær og lav en herlig dessert, hvor frugt og bær dækkes med en skummende zabaione sovs og hurtigt gratineres. For at give ekstra smag marineres frugten i Grand Marnier eller Kirsch.

Tilberedning: ca 1 time.

 

# Ingredienser

4 portioner:

• 600 g frugt, f.eks. appelsin, fersken, hindbær, pærer,

jordbær, ananas og melon

• 3 spsk flormelis

• et par spsk Grand Marnier eller Kirsch

• 4 æggeblommer

• 6 spsk sukker

• 2 spsk piskefløde

• ca 2 spsk frugtjuice

 

Serveres evt med sprøde vafler eller småkager til.

 

Gratin af sæsonens frugt

 

* Tilberedning

1 Skyl og skræl frugten. Skær frugt og evt bær i mindre stykker.

Kom det hele i en skål og bland det med flormelis og Grand

Mariner eller Kirsch.

Lad frugten trække i ca 30 min. Lad frugten dryppe af og gem væden.

 

2 Pisk æggeblommer, sukker og fløde sammen i en tykbundet kasserolle.

Varm blandingen op over svag varme under stadig piskning.

Pisk til sovsen bliver tyk og tilsæt derefter frugtjuicen, lidt ad gangen.

 

3 Lige inden serveringen kommer du frugten op i et smurt ildfast fad.

Hæld sovsen over frugten og gratiner den under grill elementet

i nogle min, til overfladen er gylden. Server med det samme.

 

TIPS

Sigt lidt flormelis over sovsen, så karamelliserer overfladen og bliver

sprød og gylden.

 

Gratinen kan også laves i 4 portionsforme.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙