Bananer er en taknemmelig frugt, der kan anvendes både i madlavning og til desserter. Her får de en flot glaseret overflade
af smør og farin og en anderledes smag af citron og ingefær.
Tilberedning: 20 min, heraf 10 min i ovnen
# Ingredienser
4 portioner:
4 faste bananer
2 spsk friskpresset citronsaft
4 spsk mørk farin
1 tsk ingefær
2 spsk smeltet smør
citronbåde
Serveringsforslag:
Letpisket flødeskum, vaniljeis eller en vaniljesovs passer fint til.

* Tilberedning
1 Skræl bananerne og læg dem i et smurt ovnfast fad eller pande.
2 Dryp dem med citronsaften og sigt farinen over.
Drys med ingefær over bananerne og dryp til sidst med smeltet smør.
3 Sæt bananerne i ovnen og steg dem i ca 10 min.
Øs bananerne over en gang imellem med den sovs, der dannes, så de bliver flot glaserede.
4 Pynt med citronbåde til at presse over bananerne og server dem med det samme.
TIPS
Bananerne kan også flamberes. Varm ½ dl cognac eller rom.
Hæld den varme sprit over bananerne og sæt en brændende tændstik til.
Øs med den brændende sovs til den slukker.
Opdateret: 19/08/2026