Dette er en variant af den klassiske sømandsbøf, hvor en del af kartoflerne erstattes med forskellige rodfrugter. Sammen med tynde skiver oksekød bliver det en kraftig og meget smagfuld gryde.
Tilberedning: 1 time 45 min heraf 45 i ovnen. til 4 portioner
# Ingredienser
400 g tynde skiver oksekød af inderlår eller højreb
2 store løg
6 mellemstore kartofler
2 gulerødder
1 pastinak
1 stykke selleri
1 porre
1½ spsk smør eller margarine
1½ tsk salt
1 flaske øl
2 dl vand
1 kødbouillonterning
2 spsk hakket persille
Serveres med icebergsalat i vinaigredressing.

* Tilberedning
Del kødskiverne i mindre stykker.
Skræl løg, kartofler, gulerødder, pastinak og selleri og rens porren.
Skær det hele i skiver.
Brun kødet i halvdelen af fedtstoffet, salt let og tag det op.
Brun løgene i resten af smørret.
Læg kød og grønsager lagvis i en gryde, det underste og
øverste lag bør være kartofler.
Hæld øllen i gryden.
Kog stegepanden af med vand og smuldr bouillonterningen i.
Hæld skyen i gryden og salt let.
Læg låg på og stil gryden i ovnen ved 200°C eller
på komfuret i ca 45 min til kødet føles mørt
Drys med persille og server fra gryden.
TIPS
Oksekødet kan byttes ud med vildtkød.
I stedet for øl kan du anvende bouillon i gryden.
Gryden bliver bedst om efteråret, når rodfrugterne er bedst.
Opdateret: 09/09/2026