Garbanzoboller

 

Garbanzoboller

 
Garbanzo er det spanske ord for kikærter, som er hverdagsmad over store dele af verden. Her i Danmark er disse kikærteboller perfekte som en eksotisk og frisk variant til madkurven.
Tilberedningstid: 50 min, heraf 20-30 min til tørring af bollerne

 
# Ingredienser
til 4-6 portioner:
6 dl kolde, kogte kikærter, evt fra dåse
1 løg
2 spsk rasp
4 fed hvidløg
1½ tsk urtesalt eller salt
1 dl persille
frisk timian eller oregano
4-6 spsk vand eller kaffefløde
2-4 spsk olivenolie

 
Serveres med grønne og sorte oliven, tomatsalat og lun flute.

 
Garbanzoboller

 
* Tilberedning
Lad kikærterne dryppe godt af og kom dem i en køkkenmaskine.
Pil løget, del det i mindre stykker og læg stykkerne i køkkenmaskinen.
Kør det hele i ca 10 sek og tilsæt rasp.

 
Pil hvidløgsfeddene og pres dem over kikærterne.
Tilsæt urtesalt og friske krydderurter og kør til blandingen er smidig.
Tilsæt vand eller fløde mod                slutningen.
Farsen skal ikke være hård, men blot til at forme.

 
Del farsen i 36 stykker og form hvert stykke til en rund bolle.
Læg bollerne på et skærebræt og lad dem tørre i 20-30 min.

 
Varm olivenolien i en stegepande.
Kom kikærtebollerne i og steg dem gyldne hele vejen rundt.
Server dem varme eller kolde.

 
TIPS
Du kan også servere garbanzobollerne kolde i pitabrød med
strimlet icebergsalat, tomatbåde, agurkeskiver og grønne oliven.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 02/10/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙