Gammeldags, engelsk risbudding er stadigvæk en meget populær dessert i det moderne England. Den minder lidt om vor danske risengrød, med en mild og fin smag.
Tilberedning: 1½ time, heraf 25 min i ovnen.
# Ingredienser
4 portioner:
• 1 dl rundkornede ris
• 2 dl vand
• ½ tsk salt
• reven skal af ½ citron
• 5 dl mælk
• ½ g safran
• 1 sukkerknald
• 1½ dl piskefløde
• 1 dl rosiner
• ½ dl fint hakkede mandler
• 2 spsk sukker
• 3 æg
• smør eller margarine til formen
Serveres med saftsovs eller bærkompot.

* Tilberedning
1 Bland risengryn, vand, salt og citronskal i en kasserolle.
Lad det koge under låg over svag varme i 10 min.
2 Tilsæt mælken og rør rundt.
Lad grøden simre over svag varme og under i låg i ca 30 min uden omrøring.
Lad den køle og rør i den nu og da.
rør i den nu og da.
3 Stød safranen i en morter med en sukkerknald.
Bland fløde og safran og rør det i grøden sammen med rosiner, mandler og sukker.
Del æggene og bland æggeblommerne i grøden.
4 Pisk æggehviderne stive og vend dem i grøden.
Hæld blandingen i en smurt ovnfast form og bag den ved 200°C i ca 25 min,
til overfladen er gylden.
Lad buddingen køle og drys med lidt sukker inden serveringen.
TIPS
Du kan koge risengrøden i forvejen og derefter tilsætte resten af ingredienserne,
og bage buddingen lige før serveringen.
Opdateret: 20/08/2026