Æg har et naturligt fyld, den lækre blomme, som man kan bruge til meget. Her røres den sammen med kapers, skinke og creme fraiche og lægges tilbage i hviden. De halve æg serveres på et salatblad med groft brød, fx. grahamsbrød.
Tilberedning: ca 15 min. Til 4 portioner
# Ingredienser
4-6 æg
2 spsk kapers
100 g røget skinke
1-1½ dl creme fraiche
½ salathoved

* Tilberedning
Kog æggene meget hårde. Læg dem i koldt vand og lad dem blive kolde.
Pil æggene og skær dem midt over.
Tag æggeblommerne ud og hak dem sammen med kapers.
Skinken skæres i små terninger.
Skinketerninger, æggeblommer og kapers blandes derefter i creme fraichen.
Fordel fyldet i de halve æggehvider.
Skær salaten i strimler og læg den på et fad.
Læg de fyldte halve æg oven på og servér.
TIPS
Du kan også lave en god skinke- og æggesalat ved at hakke og blande alle ingredienserne.
Server salaten på ristet brød.
Opdateret: 23/08/2026