Frugtsalat med chokoladesovs

 

Frugtsalat med chokoladesovs 

 

I denne frugtsalat bruges friske vindruer og jordbær. På toppen troner en klat flødeskum, og ved siden af lokker en varm chokoladesovs.

Tilberedning: ca 30 min.

 

# Ingredienser

til 6 portioner:

1 klase vindruer

1 stor dåse frugtcocktail, ca 800 g

1 dåse mandarinbåde

500 g jordbær

1 dl piskefløde

 

Chokoladesovs:

2 dl piskefløde

125 g god, mørk chokolade

1 spsk ristede mandelflager

 

Server frugtsalaten kold med den varme chokoladesovs ved siden af.

 

Frugtsalat med chokoladesovs

 

* Tilberedning

1 Skyl vindruerne og del dem på langs. Fjern evt kernerne.

Hæld væden fra dåsefrugterne og bland frugterne i en skål sammen med vindruerne.

 

2 Skyl og pil jordbærrene. Tag cirka en tredjedel fra til pynt.

Skær resten i skiver og bland dem med den øvrige frugt.

Lad frugtsalaten stå koldt til den skal serveres.

 

3 Hæld fløden i en skål og kom den i vandbad i en kasserolle.

Bræk chokoladen i stykker og smelt den i fløden.

Rør jævnligt i den og hold sovsen varm.

 

4 Til pynt pisker du fløden og deler jordbærrene på langs.

Kom frugtsalaten op i en stor skål.

Pynt med en stor klat flødeskum i midten og halve jordbær rundt om.

 

5 Hæld chokoladesovsen op i en skål og drys med ristede mandelflager.

 

TIPS

Frugtsalat skal altid tilberedes så sent som muligt før serveringen.

Luftens ilt ødelægger nemlig C-vitaminet i frugterne.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙